ATLS Europa   - eller ATLS Europe - har gennem de sidste fire år udviklet sig til at være fælles talerør for de lande i Europa, der har indført ATLS kurset.   Præcident for ATLS Europe har siden 2008 været dr. Pedro Moniz Pereira fra Portugal.   ATLS Europa samler de europæiske ønsker for ændringer i kursusindhold og undervisningsform.   Størstedelen af organisationens arbejde klares pr. mail, da deltagerlandenes betaling er begrænset og budgettet en afspejling heraf.   Alligevel har ATLS Europa opnået en stor indflydelse, hvilket bl.a. afspejles af, at formanden for American College of Surgeons, Committee on Trauma, m.fl., som udgiver ATLS bogen, hvert år kommer til Europa for at deltage i årsmødet og få et førstehåndsindtryk af kursernes udvikling og organisationens forslag og ønsker.   Der er igen i år grund til at glæde sig over, at ATLS Danmark og Europa har en stadigt voksende indflydelse på kursusindholdet via repræsentation i American College of Surgeons, Committe on Trauma (ATLS moderorgan) med en Region Chief (Europa, Mellemøsten, Afrika), repræsentation i Subcommitte, repræsentation med educator (pædagogisk metode) fra Europa i Advisory Board, voksende udbredelse af ATLS i Europa og omfattende deltagelse i den redaktionelle proces for 8. udgave af ATLS bogen.   ATLS Europa har nu etableret en hjemmeside - se første udgave her. (mar 09)   I den danske delegation ved møderne indgår ATLS Danmarks: Bestyrelsesformand, direktør, national koordinator og educator.   Referatet fra den danske delegation ved sidste årsmøde, 2009, som afholdtes i Lissabon, Portugal kan ses her! ATLS Europes officielle referatet fra samme møde kan ses her.   ATLS Europa landene benytter chancen for at mødes også i forbindlse med  ATLS årsmødet i i Chicago, USA. Referatet fra ATLS Europa mødet kan læses her.   Årsmødet i 2010 afholdes i Lindköping i Sverige.     |